23948sdkhjf

Ilva flytter hovedlager

Møbelkæden flytter lageraktiviteterne fra den nuværende placering i Greve til Jysks tidligere lager i Vejle.
I foråret 2014 lukkede Idemøbler sit hovedlager i Brabrand og flyttede aktiviteterne til Jysks tidligere lager i Vejle. Nu flytter søsterselskabet Ilva med.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad begynder indflytningen til april, og fra juli 2015 vil Ilva og Idemøbler samlet fylde 48.000 kvadratmeter med møbler og interiør.

Ifølge direktør Michael Christiansen er det udsigten til en tocifret millionbesparelse, der får Ilva til at flytte fra Greve. Huslejen er lavere, og samtidig har Vejle en bedre placering i forhold til Ilvas leverandører.

Medarbejderne på det nuværende lager i Greve vil blive tilbudt ansættelse i Vejle, men Michael Christiansen forventer dog, at størstedelen af de 78 stillinger skal formentlig besættes af nye medarbejdere.

-Vi begynder rekrutteringen til marts, og vi får primært brug for lagerarbejdere, men også kontorpersonale, siger Michael Christiansen til Vejle Amts Folkeblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063